Lidt om personen bag:
Jeg hedder Erik W. Hallgren og har en lidt blandet baggrund fra både naturvidenskaben og humaniora. Fra den tekniske side en uddannelse som elektronikmekaniker og ingeniør. Jeg har fra barnsben altid været fascineret af teknik og mennesker med en skarp logisk tilgang til opgaver og en kreativ og humoristisk indgang til problemer.
Oplevet på egen krop
Da jeg for mange år siden var udviklingschef for en større hardwareafdeling i Intel, lærte jeg meget om hvor stort et drive mange ansatte har for at bidrage til innovation. Men jeg så også, hvor tit medarbejderne og ledelsen gik skævt af hinanden på både godt og ondt. I senere jobs i andre virksomheder kunne jeg genkende disse ting – det skete ikke helt på samme måde, men resultatet var det samme. Frustrerede medarbejdere, der følte ledelsen ikke ville høre på dem, og en leder der i medarbejdernes øjne gentagne gange stak sit hovedet ud af døren og råbte ”nu skal vi være mere innovative” uden at der skete ydereligere. Så megen potentiale og så lidt resultat. Mange år efter (og mange erfaringer og uddannelser – bla. en MBA, en Phd og en coach uddannelse) kan jeg bedre forstå kompleksiteten i det.
Det MÅ kunne gøres bedre
Drevet af en indre stemme der råbte – det må kunne gøres bedre, fik jeg mulighed for at gennemføre et 5 årigt forskningsprojekt på DTU indenfor praktisk innovation. Mange af de modeller jeg i dag bruger stammer fra det projekt.
Nogle af de vigtigste læringspunkter fra forløbet var:
- Ledelsen skal fra starten og hele vejen igennem processen støtte projektet 100% og have en fornemmelse for den ønskede retning.
- For at ændringerne skal holde i lang tid, skal der være en læringsproces, der sikre at de nye måder at agere på, blive til rutiner.
- For at gennemføre forandringsprojekter rettet mod innovation skal de drives af medarbejderne
- Der er brug for skarp logisk sans kombineret med humor, empati og kommunikation.
- Innovation drejer sig ikke om at være kreativ, innovation drejer sig om hårdt arbejde!
- En virksomhed bliver ikke innovativ ved at kopiere andre, alt er nødt til at tilpasses til den enkelte virksomhed.
- Det er rimeligt nemt at få ideer, det vanskelige er at udvælge og bringe dem videre.
Mit job er at være facilitator for denne proces
Det er de færreste danske virksomheder der selv har råd til at fastansætte en person der sørger for at forbedre innovationsprocessen, - det er her jeg brænder for opgaven - at være facilitator for den nødvendige omstillingsproces i et tæt samarbejde med måde ledelse og medarbejderer målrettet mod at skabe mere innovation. Hør mere om hvordan et sådan projekt har forløbet i andre virksomheder enten ved et foredrag eller ved at læse en casehistorie fra en referencevirksomhed.
Det er faktisk ikke så svært, men virksomhedens ledelse skal tage det første svære skridt, de næste kommer nemmere.



